Børneterapien
Børneterapien yder vejledning, træning og behandling til børn med sensoriske og motoriske udfordringer.
Børneterapien er for børn med udfordringer inden for sanseintegration, motoriske færdigheder og daglige færdigheder. Børneterapien består af 2 fysioterapeuter og 1 ergoterapeut. Børn kan henvises af sundhedsplejersken, institution, skole, PPR, egen læge eller hospital. Forældre kan også selv henvende sig.
Læs mere om Børneterapien og henvisning til Børneterapien på albertslund.dk
Åbent hus i Børneterapien
Den første mandag i hver måned fra kl. 10.30-12.00, holder fysioterapeuterne Åbent Hus i Flexsalen på 1. sal i Sundhedshuset.
I Åbent Hus er alle familier med børn i alderen 0-3 år velkommen til at møde op og drøfte tvivlsspørgsmål om barnets motoriske udvikling. Tilbuddet kræver ikke henvisning.
Babyklinikken
Den tredje mandag i hver måned fra kl. 10.30-12.00, holder fysioterapeuterne Babyklinik i Børneterapiens lokale på 2. sal i Sundhedshuset - se efter skiltet på døren.
I Babyklinikken er der fokus på skæve kranier og den tidlige motoriske udvikling.
Alle familier med småbørn i alderen 0-1 år kan henvises til Babyklinikken via egen sundhedsplejerske.